Rikke Thomsen og Æ Knajte

Rikke Thomsen har samlet hendes band Æ Knajte og lander på Månen 22.10.26 med “Die GanzeSchweinerei” og et nyt fantastisk album i rygsækken.

Rikke og Æ Knajte indtager scenen med et show, der kombinerer hendes intense live-energi, stærke melodier og tekster med vid og bid. Thomsen er en artist, der både evner at skildre det nære og personlige, samtidig med hun har et fabelagtigt blik for dét hun er bygget af, og tiden hun kommer fra.

Siddepladser - unummererede
Døre åbner kl. 19

Billetter kan ikke byttes eller refunderes.


The Last Waltz 50 år - en hyldestkoncert

The Last Waltz 50 år - en hyldestkoncert er en rejse tilbage til en af rockhistoriens mest mytiske aftener: The Bands legendariske afskedskoncert The Last Waltz fra 1976, hvor ikoniske gæster som Bob Dylan, Joni Mitchell og Neil Young var med.

I efteråret 2026 kan vi på Månen opleve denne storslåede hyldest, fremført af et 15-mand stort orkester og stærke solister, der med autenticitet og spilleglæde genskaber musikken fra The Band og de mange musiklegender, der medvirkede. Koncerten er både en fest, et musikalsk ritual og en respektfuld genfortolkning af klassikere som The WeightI Shall Be Released og The Night They Drove Old Dixie Down. Publikum kan se frem til en nærværende, levende og dybt musikalsk oplevelse, der markerer 50-året for en aften, som for længst har skrevet sig ind i rockhistorien.

PS: Koncerten har tidligere spillet på Det Kongelige Teaters Gamle Scene, og orkestret ledes af den lokale haderslever Casper Mikkelsen på trommer.


Signe Svendsen m. Band

For første gang i fem år har Signe Svendsen sit band med på scenen - når hun besøger Månen - og publikum kan se frem til at sidde helt fremme i sædet til hjerteskærende og latterfremkaldende sange om kærlighed, tvivl og skæbne.

Signe Svendsen tager på turné med sit drømmehold af musikere og præsenterer

både stærke sange fra bagkataloget og helt nyt materiale fra det kommende album

‘Alt Det Vi Gør For Ikke At Dø’ (udkommer januar 2026).


Glenn Bech Foto_Forfatterforedrag

Glenn Bech - Jeg er ikke færdig med dig

Glenn Bech skriver, så man kan mærke det.
Han slog for alvor igennem med Farskibet, hvor han fortalte åbent om tab, skam og opvæksten i et miljø, man sjældent hører fra i dansk litteratur. Bogen gjorde ham til et navn, man lægger mærke til – og gav ham flere priser på vejen.

Nu er han aktuel med romanen Jeg er ikke færdig med dig, hvor vi møder Lasse – en mand, der tilsyneladende har styr på livet. Godt job, pæn bolig, fast forhold. Men under overfladen lurer barndommens skygger og en uro, der ikke passer ind i det pæne voksenliv.

Glenn Bech giver os et indblik i at skrive om det, de fleste helst undgår at tale om – og om, hvordan man bliver ved med at stille spørgsmål til både sig selv og verden.

Det bliver ærligt, råt og tankevækkende – og helt sikkert en aften, du ikke går uberørt fra.


Yoga i mørket & Klangbad – ro på, inden julen går amok.

Mærk roen brede sig, når vi inviterer til en skøn novemberaften med yoga og klangbad.
Et klangbad er som et lille spaophold for sindet – en meditativ lydoplevelse med syngeskåle og klokker, der hjælper kroppen med at slippe stress og finde ro.

Aftenen byder på blid yoga, meditation og en halv times afspænding, hvor du bare skal ligge, lytte og give slip.
Instruktør Anett Lotus guider dig igennem med sin rolige stemme og trygge nærvær – og sørger for, at du går herfra med skuldrene helt nede og et smil på læben.

Husk egen yogamåtte og et tæppe til afspændingen – og kom i tøj, der ikke strammer nogen steder.
Billetprisen er inkl. kildevand (du bliver tørstig af at være så afslappet).

Arrangeret i samarbejde med LOF Syd.


YOGA i mørket - Kakao, klang og kærlig ro

Når mørket falder på, og juletravlheden begynder at lure i horisonten, inviterer vi til en aften, hvor tempoet bliver sat helt ned.
Tag en pause fra to-do-lister, skærmtid og sukkerchok – og kom med til en skøn november-workshop med kakao-ceremoni, let yoga og meditation.

Du får lov til at lande i kroppen, åbne hjertet og nyde den hjertevarmende kakao (ja, den ægte ceremoni-kakao – ikke pulver fra dåse).
Sammen med syngeskålenes klang og Anett Lotus’ rolige guidning finder vi ro midt i alt det, der larmer.

Helt praktisk:
Medbring dit yndlingskrus, en yogamåtte og et tæppe.
Kom i afslappet tøj – glitter kan du gemme til december.
Billetprisen er inkl. kakao (heldigvis!).

En stille stund med egenomsorg og varme – lige inden julen for alvor går løs.
Aftenen arrangeres i samarbejde med LOF Syd.


Rikke Thomsen og Æ Knajte

Rikke Thomsen har samlet hendes band Æ Knajte og lander på Månen 23.10.26 med “Die GanzeSchweinerei” og et nyt fantastisk album i rygsækken.

Rikke og Æ Knajte indtager scenen med et show, der kombinerer hendes intense live-energi, stærke melodier og tekster med vid og bid. Thomsen er en artist, der både evner at skildre det nære og personlige, samtidig med hun har et fabelagtigt blik for dét hun er bygget af, og tiden hun kommer fra.

Siddepladser - unummererede
Døre åbner kl. 19

Billetter kan ikke byttes eller refunderes.


Lavt stofskifte - få viden, værktøjer og håb - Helle Sydendal

Er du – eller en, du holder af – træt helt ind i knoglerne, uden at vide hvorfor? Har du svært ved at holde energien (eller humøret) oppe, selv efter tre kopper kaffe? Så er du bestemt ikke alene.

Lavt stofskifte kan snige sig ind og stjæle overskuddet, og mange oplever, at det er svært at få den rette hjælp – også selvom de allerede er i behandling.

Til dette foredrag deler Helle Sydendal – forfatter til bestselleren Få livet tilbage og den nye bog Nu er det din tur – både sin personlige historie og sin store viden om, hvad der faktisk virker, når man kæmper med lavt stofskifte.

Du får viden om medicintyperne T3, T4 og Thyroid, hvorfor standardbehandlingen ikke altid er nok, og hvad du selv kan kigge efter i dine blodprøver. Helle Sydendal giver også sine bedste råd til, hvordan man taler med sin læge uden at miste modet – eller tålmodigheden.

Det bliver en aften med indsigt, håb og humor – og måske et par “aha”-øjeblikke, der kan bringe lidt mere energi tilbage i både krop og hverdag.

Der vil naturligvis være mulighed for at stille spørgsmål undervejs.


Bogklubben

Bogklubben er et fællesskab, hvor bøger og gode læseoplevelser er i centrum, og hvor vi inspirerer hinanden til nye læseoplevelser og ikke mindst har det sjovt!

Vi hygger og spiser snacks, og måske laver vi sjove aktiviteter som udstillinger, bogbingo og krea med bøger eller noget helt andet – bare det har med bøger at gøre.

Hvad vi skal lave, skal I være med til at bestemme.

Bogklubbens regler:

Det handler altid om bøger.

Der er aldrig lektier for.

Der er altid snacks.

Vi mødes den sidste onsdag i måneden.

Alder: 8-12 år
Sidste onsdag i måneden i børnebiblioteket fra 15-16

Se flere datoer længere nede - er der ikke billetlink er der optaget


Hænder ruller ler ud med kagerulle på bord

Introkurser til Keramikken

Er du klar til at udforske verdenen af keramik?

Vores obligatoriske introforløb til dig, der ønsker at bruge keramikværkstedet.

På kurset vil du modtage praktiske og tekniske informationer om brugen af værkstedet. Når du har gennemført introkurset, er du klar til på egen hånd at lade din kreativitet blomstre i Keramikkens åbningstider.

Ler er inkluderet i prisen. Hvis du ønsker at glasere og brænde det du har lavet, betaler du for det efterfølgende.

Billetter kan ikke byttes eller refunderes.

Klik på en dato – du bliver stillet videre til køb af billetter.
Hvis der ikke er "Køb Billet" efter datoen er kurset optaget.


Privacy Preference Center