Klaus & Chilieffekten
Et brandvarmt show med musik, chilier og masser af halløj!
OBS: Billetter købt til den oprindelige dato (17.09.26) gælder automatisk til den nye dato.
Glæd dig til en aften, hvor temperaturen ryger helt i vejret, når Chili Klaus inviterer indenfor til Klaus & Chilieffekten – et underholdende og sanseligt live‑show fyldt med musik, stærke smagsoplevelser og spontane øjeblikke. Og selvfølgelig: kåringen af byens varmeste og stærkeste person!
Chili Klaus er kendt af stort set alle, der har været på internettet de sidste 14 år. Hans ikoniske chilismagningsvideoer med kendte gæster fra ind- og udland er blevet set af hundredvis af millioner verden over.
Nu rykker han endelig ud af skærmen og ind på scenen – tættere på publikum end nogensinde før.
Klaus & Chilieffekten er et work‑in‑progress‑show, hvor publikum spiller en vigtig rolle i aftenens form. Her er både uforudsigelighed, publikumsinddragelse og masser af stærk underholdning på menuen. Du bliver blandt de allerførste, der oplever konceptet live.
Siddepladser - uden nummerering
Døre åbner 18.30
Billetter kan ikke byttes eller refunderes.
Mark Le Fevre - "Det fejler ik' en skid"
"Det Fejler Ik' En Skid"
Det her show er mit hjertebarn og noget, jeg glæder mig uhyggeligt meget til at lave. Showet tager udgangspunkt i hverdagens små og store bump. Siden sidst er jeg blevet far efter en del bøvl, fået tilbudt en yderst flot titel, fået en knæskade og har tabt en retssag.
Min kæreste, der er uddannet jurist, mener, at jeg skal lade det ligge. Men mærk jer mine ord: Jeg skal nok få min hævn.
Folk virkede meget glade, da jeg var rundt med mit forrige show, ’Heldig’. Den slags skaber jo et vist pres. Men flere af mine nordjyske familiemedlemmer har set mig optræde med jokes fra showet, og der var bred enighed om, at det ikke fejlede en skid.
Så meget tyder på, at dette bliver mit bedste show til dato. Jeg glæder mig til at vise jer det og håber, at I også går fra showet og tænker: "Marks nye show fejler ik' en skid."
Døre åbner kl. 18
Siddepladser - uden nummerering
Billetter kan ikke byttes eller refunderes.
Sange Fra En Fribytter
Sinne Eeg og Jesper Lohmann med Nordkraft Big Band
Oplev en stemningsfuld aften, når Nordkraft Big Band inviterer indenfor til Sange Fra En Fribytter – en musikalsk rejse ind i forfatteren Tom Kristensens intense og poetiske univers.
På scenen står Sinne Eeg, Danmarks ukronede jazzdronning, og Jesper Lohmann, skuespiller og sanger med stor dramatisk spændvidde. Sammen giver de nyt liv til digtsamlingen Fribytterdrømme og fører publikum gennem 1920’ernes og 30’ernes røgfyldte københavnske natteliv, hvor jazz, melankoli og storhedsdrømme fylder luften.
Musikken er komponeret af Bjarne Sahl, arrangeret af Peter Jensen og leveret af Nordkraft Big Band fra Aalborg.
Det er sjældent at Månen har et Big Band og 2 solister på scenen - det bliver en særlig aften.
Glæd dig til en poetisk storbyfortælling fyldt med swing, nærvær og store kunstneriske spørgsmål:
Hvad vil det sige at være en fribytter?
Siddepladser - unummererede
Døre åbner kl. 19
Billetter kan ikke byttes eller refunderes
The Last Waltz 50 år - en hyldestkoncert
The Last Waltz 50 år - en hyldestkoncert er en rejse tilbage til en af rockhistoriens mest mytiske aftener: The Bands legendariske afskedskoncert The Last Waltz fra 1976, hvor ikoniske gæster som Bob Dylan, Joni Mitchell og Neil Young var med.
I efteråret 2026 kan vi på Månen opleve denne storslåede hyldest, fremført af et 15-mand stort orkester og stærke solister, der med autenticitet og spilleglæde genskaber musikken fra The Band og de mange musiklegender, der medvirkede. Koncerten er både en fest, et musikalsk ritual og en respektfuld genfortolkning af klassikere som The Weight, I Shall Be Released og The Night They Drove Old Dixie Down. Publikum kan se frem til en nærværende, levende og dybt musikalsk oplevelse, der markerer 50-året for en aften, som for længst har skrevet sig ind i rockhistorien.
PS: Koncerten har tidligere spillet på Det Kongelige Teaters Gamle Scene, og orkestret ledes af den lokale haderslever Casper Mikkelsen på trommer.
Yoga i mørket & Klangbad – ro på, inden julen går amok.
Mærk roen brede sig, når vi inviterer til en skøn novemberaften med yoga og klangbad.
Et klangbad er som et lille spaophold for sindet – en meditativ lydoplevelse med syngeskåle og klokker, der hjælper kroppen med at slippe stress og finde ro.
Aftenen byder på blid yoga, meditation og en halv times afspænding, hvor du bare skal ligge, lytte og give slip.
Instruktør Anett Lotus guider dig igennem med sin rolige stemme og trygge nærvær – og sørger for, at du går herfra med skuldrene helt nede og et smil på læben.
Husk egen yogamåtte og et tæppe til afspændingen – og kom i tøj, der ikke strammer nogen steder.
Billetprisen er inkl. kildevand (du bliver tørstig af at være så afslappet).
Arrangeret i samarbejde med LOF Syd.
YOGA i mørket - Kakao, klang og kærlig ro
Når mørket falder på, og juletravlheden begynder at lure i horisonten, inviterer vi til en aften, hvor tempoet bliver sat helt ned.
Tag en pause fra to-do-lister, skærmtid og sukkerchok – og kom med til en skøn november-workshop med kakao-ceremoni, let yoga og meditation.
Du får lov til at lande i kroppen, åbne hjertet og nyde den hjertevarmende kakao (ja, den ægte ceremoni-kakao – ikke pulver fra dåse).
Sammen med syngeskålenes klang og Anett Lotus’ rolige guidning finder vi ro midt i alt det, der larmer.
Helt praktisk:
Medbring dit yndlingskrus, en yogamåtte og et tæppe.
Kom i afslappet tøj – glitter kan du gemme til december.
Billetprisen er inkl. kakao (heldigvis!).
En stille stund med egenomsorg og varme – lige inden julen for alvor går løs.
Aftenen arrangeres i samarbejde med LOF Syd.
Bogklubben
Bogklubben er et fællesskab, hvor bøger og gode læseoplevelser er i centrum, og hvor vi inspirerer hinanden til nye læseoplevelser og ikke mindst har det sjovt!
Vi hygger og spiser snacks, og måske laver vi sjove aktiviteter som udstillinger, bogbingo og krea med bøger eller noget helt andet – bare det har med bøger at gøre.
Hvad vi skal lave, skal I være med til at bestemme.
Bogklubbens regler:
Det handler altid om bøger.
Der er aldrig lektier for.
Der er altid snacks.
Vi mødes den sidste onsdag i måneden.
Alder: 8-12 år
Sidste onsdag i måneden i børnebiblioteket fra 15-16
Se flere datoer længere nede - er der ikke billetlink er der optaget
Introkurser til Keramikken - alle datoer
Er du klar til at udforske verdenen af keramik?
Vores obligatoriske introforløb til dig, der ønsker at bruge keramikværkstedet.
På kurset vil du modtage praktiske og tekniske informationer om brugen af værkstedet. Når du har gennemført introkurset, er du klar til på egen hånd at lade din kreativitet blomstre i Keramikkens åbningstider.
Ler er inkluderet i prisen. Hvis du ønsker at glasere og brænde det du har lavet, betaler du for det efterfølgende.
Billetter kan ikke byttes eller refunderes.
Klik på en dato – du bliver stillet videre til køb af billetter.
Hvis der ikke er "Køb Billet" efter datoen er kurset optaget.








