Drejekursus
På dette kursus vil du blive klogere på ler og drejeskive. Vi øver greb og håndstillinger til de forskellige faser i drejningen. Undervejs arbejder vi med centrering, optræk og formgivning.
Underviser: Christina Friis, keramiker med eget værksted i Nørregade. Christina er meget erfaren i at dreje ler. Hendes keramik sælges blandt andet i museumsbutikken på keramikmuseet CLAY.
Kurset forløber over fire tirsdag aftner. Din billet gælder til alle fire gange. Kurset koster i alt 1250 kr. Medbring forklæde. Det er nemmest at dreje med korte negle.
Ler er inkluderet i prisen - men ikke glasering og brænding. Hvis du vil glasere og brænde dine ting, betaler du for det efterfølgende.
Vi opfordrer til at du har taget introkursus til Keramikken, inden du melder dig til drejekursus.
DATO: 24.11 + 01.12 + 08.12 + 15.12
TID: 19 - 21.30
PRIS: 1250 kr. inkl. ler
Bemærk at billetter ikke kan byttes eller refunderes.
Drejekursus for let øvede
Dette kursus er for dig, der har været på drejekursus og har været i gang ved drejebænken.
Christina viser hvordan du får de bedste resultater og hvordan du kommer videre med den ædle (og svære) kunst - at dreje ler.
Underviser: Christina Friis, keramiker med eget værksted i Nørregade. Christina er meget erfaren i at dreje ler. Hendes keramik sælges blandt andet i museumsbutikken på keramikmuseet CLAY.
Kurset forløber over tre onsdag aftener. Din billet gælder til alle gange. Kurset koster i alt 650 kr.
Ler er inkluderet i prisen - men ikke glasering og brænding. Hvis du vil glasere og brænde dine ting, betaler du for det efterfølgende.
Bemærk at billetter ikke kan byttes eller refunderes.
Dato: 21.10 + 28.10 + 04.11.26
Tid: kl 19.00 - 21.30
Pris: 650 kr
Kurinuki - japansk keramikteknik
På dette kursus lærer du at lave kurinuki keramik, en japansk teknik hvor formen skabes ved at udhule en klump ler.
Du bliver introduceret til, hvordan du former blokken, skærer og skraber ler ud indefra, og hvordan du skaber en enkel, rå og personlig skål eller kop.
Vi har ler og værktøj klar til dig. Kurset varer to dage – lørdag og søndag.
Ler er inkluderet i prisen - men ikke glasering og brænding. Hvis du vil glasere og brænde dine ting, betaler du for det efterfølgende. Du kan få hjælp til glasering af personalet i Keramikken.
Underviser: Signe Boisen er uddannet keramiker fra Det kongelige Akademis glas- og keramikafdeling på Bornholm. Underviser i keramik på Godsbanen i Århus. Signe er vokset op i Haderslev - bor i dag i Århus.
Dato: 28.11.26 + 29.11.26
Tid: kl 10.00 – 13.00
Pris: 575 kr inkl. ler
Billetterne kan ikke refunderes eller byttes
Weekend drejekursus
Tre dages intensivt weekend-drejekursus, hvor du vi arbejder med grundlæggende drejeteknikker: Centrering, optræk og afdrejning. Vi kommer også ind på formsprog, funktion og æstetik.
Kurset forløber over én weekend: fredag eftermiddag kl. 15-18 og lørdag og søndag fra kl. 10-14. Din billet gælder til alle tre dage.
I løbet af weekenden bliver du klogere på ler og drejeskiven. Signe hjælper i gang og viser teknik og øvelser, som du senere kan arbejde videre med i Keramikkens åbningstid.
Ler er inkluderet i prisen – men ikke glasering og brænding. Hvis du vil glasere og brænde dine ting, betaler du for det efterfølgende. Du kan få hjælp til glasering af personalet i Keramikken.
Underviser: Signe Boisen er uddannet keramiker fra Det kongelige Akademis glas- og keramikafdeling på Bornholm. Underviser i keramik på Godsbanen i Århus. Signe er vokset op i Haderslev - bor i dag i Århus.
Dato: 23, 24, 25 oktober ‘26
Tid: Fr: 15-18, lør + søn: 10-14
Pris. 1.175 k
Sammen om filmen: Kandis for livet
Tag plads hos os og oplev film i fællesskab – præcis som det skal være.
Vi viser dokumentaren Kandis for livet, der over 1 time og 33 minutter giver et nært og ærligt indblik i Danmarks måske mest folkekære danseband og forsanger Johnny Hansen. En fortælling om musik, fællesskab og det særlige bånd mellem band og fans. Efter filmen bliver der læst op fra bøger om Kandis og Johnny Hansen, og vi tager os tid til at dele tanker, oplevelser og vurderinger af filmen sammen. Vi slutter af i roligt tempo med kaffe og brød – og plads til snak
Julefællessang – danske og tyske julesange
Kom i julestemning i Kulturhuset Bispen, når vi inviterer til en hyggelig eftermiddag med fællessang på tværs af grænser.
Vi synger både danske og tyske julesange – de velkendte, de elskede og måske også et par, du ikke har sunget før. Undervejs vil Monika fra Deutsche Bücherei Hadersleben dele små fortællinger om nogle af de traditioner, der binder vores julefejringer sammen.
Sangene bliver akkompagneret på klaver, og der er god tid til både at synge med og bare læne sig ind i stemningen.
Vi serverer kaffe, te og småkager – og skaber en varm stund midt i adventstiden, hvor fællesskab og musik er i centrum.
Arrangementet varer ca. en time og er et samarbejde mellem Kulturhuset Bispen og Deutsche Bücherei Hadersleben.
I samarbejde med Deutsche Bücherei
Julefortællekufferten
Det er sørme, det er snart, det er jul – og vi kan næsten ikke vente!
Besøg biblioteket til en stemningsfuld stund, hvor vi åbner julefortællerkufferten og ser, hvilke fortællinger der gemmer sig indeni. Vi læser en historie højt, der passer til dagens fund, og runder af med en lille film.
For 3-6 år.
Peter Sommer - alene med Palle i verden
Danmarks måske mest drøje sangskriver, Peter Sommer, vender tilbage til scenen – igen i tæt parløb pianisten med Palle Hjorth. Sammen har de skabt en koncertoplevelse, der bevæger sig frit mellem det intime og det storladne, og hvor sangene får lov til at stå nøgne, skrøbelige og stærke.
Forestillingen er en helstøbt aften i to akter, hvor musik, ord, lys og kostumer smelter sammen. Her kan et teater forvandles til en koncertsal, og en koncertsal til et teater – med publikum placeret midt i fortællingen fra første anslag til sidste tone.
Med et omfattende sangkatalog, der spænder fra det store til det næsten hviskende, inviteres publikum ind i et univers af tvivl, poesi og kompromisløs musikalitet. En oplevelse, der rækker ud over scenekanten og efterlader spor længe efter tæppefald.
Siddepladser - uden nummerering
Døre åbner kl. 18.30
Billetter kan ikke byttes eller refunderes.
Morgengry
Igen i år fejres Nordisk Litteraturuge med et højlæsningsarrangement for børn.
Vi lytter til årets tekst i skæret fra stearinlysene og efter oplæsningen kan I hygge jer på biblioteket.
Nordisk Litteraturuge arrangeres i november, når det er mørkest i vores lande. Grundkonceptet er enkelt: Vi tænder et lys og læser den samme tekst på samme tid i hele Norden og Baltikum
Aldersgruppe: 5-6 år
Skumringstime - Oplæsning i stearinlysets skær
Igen i år fejres Nordisk Litteraturuge med et højlæsningsarrangement for voksne.
Vi lytter til årets tekst i skæret fra stearinlysene og efter oplæsningen vil 3GramBlandet spille et par numre.
Vi slutter af med kaffe og kage.
Nordisk Litteraturuge arrangeres i november, når det er mørkest i vores lande. Grundkonceptet er enkelt: Vi tænder et lys og læser den samme tekst på samme tid i hele Norden og i Baltikum










