Litteratur og strik

Tag strikkepinde og garn med til en aften, hvor vi kombinerer strikning med litteraturen.

Vi vælger et forfatterskab, som vi læser op fra og snakker om, mens vi strikker.

Ofte supplerer vi med et filmklip om forfatteren. Desuden har vi et udpluk af strikkebøger med samt en quiz eller litteraturbingo med præmier.

Der er kaffe og kage på bordet


UDSOLGT Bustur til Bogforum 2022

Vi kører igen med bus til den store bogmesse i Bella Centret i København. På Bogforum kommer man helt tæt på forfatterne og får mulighed for en lille snak og en autograf – og de mange stande fra boghandlere og forlag frister med tilbud på gode bogkøb.
Hvert år deltager mange tusinde bogelskere i de tre dages bogfest – der er mange mennesker og meget at se, så husk gode sko at gå og stå i og måske en god, stor taske til de mange bogkøbs-fristelser.
Det endelige program er endnu ikke offentliggjort, men følg med på Bogforums hjemmeside www.bogforum.dk, på Bogforums Facebook-side , på  Instagram eller via Bogforums app – som hentes gratis i App Store eller hos Google Play.
Det fulde program offentliggøres i starten af september, og programmer kan hentes på biblioteker og hos boghandlere fra først i oktober.
Billetprisen inkluderer bus tur/retur, rundstykker og kaffe/te på vej derover, samt indgangsbillet til Bogforum.
Vi holder kaffepause ved Nyborg lige før broen.

Turen laves i samarbejde med Personaleforeningen for ansatte ved Haderslev Kommune.
Se www.Personaleforningen.dk for billetter til medlemmer af foreningen til særpris.


Læs sammen - Læsekredsopstart

Elsker du at læse, og kunne du tænke dig at tale med andre om de bøger, du læser?

Så er en læsekreds måske noget for dig.

Bibliotekarerne fortæller om, hvordan en læsekreds kan organiseres, og hvordan biblioteket kan hjælpe med bestilling af bøgerne, hvor man kan hente inspiration til at vælge bøgerne og finde anmeldelser.

Der vil være tid til snak og til at danne læsekredse, hvis nogen ønsker dette. Hvis du allerede er med i en læsekreds, og denne mangler medlemmer, er du også velkommen til at møde op.

Der er fri entré, men med tilmelding, og der serveres kaffe & kage.


Gry Jexen - Kvinde kend din historie

Hvor blev kvinderne af?

Gry Jexen er historiker og kvinden bag bestselleren "Kvinde kend din historie: Spejl dig i fortiden" fra 2021.

At skrive kvinderne ind i historien har været Gry Jexens mission i mange år. Hun arbejder aktivt med at skrive kvinderne ind i historien på en moderne, underholdende og positiv måde. Glæd dig til et øjenåbnende og historisk foredrag. Du bliver klogere på kvindelige forbilleder og kvinders historie.

Hvor blev kvinderne af?

Det er så vigtigt at vi får skrevet kvinderne ind i vores fælles historie – at skabe ligestilling i historien, som Gry kalder det. Hvorfor er kvinderne overhovedet skrevet ud? Og hvorfor er det så vigtigt at få dem skrevet ind?

I foredraget vil Gry tage udgangspunkt i 50 danske kvinder, der har levet i løbet af de sidste 500 år, og hvilken betydning, de har haft for kvinders udvikling i Danmark. Hun kommer med eksempler på kvinder fra historien, som har haft stor betydning, men ikke har fået den plads, de fortjener.

Foredraget præsenteres i et samarbejde med Historie Haderslev.

Foto


Mød YouTuber Naja Münster og forfatter Line Kyed Knudsen

Naja Münster er en af Danmarks største YouTubere med over 200.000 abonnenter, og er et stort hit på landets børneværelser.
Det samme er forfatter Line Kyed Knudsen, som har udgivet over firs børnebøger, og som især er elsket for den populære serie K for Klara.

Nu har Line Kyed Knudsen skrevet en bogserie om Naja Münster og hendes familie, og den er allerede et hit i børnebiblioteket.

Hør om bøgerne og livet som Youtuber, stil spørgsmål og se de to dyste mod hinanden i den store quiz om Naja og Line. Hvordan er det at læse om sig selv i en bog? Er historierne baseret på virkelige begivenheder i familien Münsters liv? Og hvor mange af Naja Münsters YouTube-videoer har Line Kyed Knudsen egentlig set?

Der bliver også mulighed for at få autografer.

Aldersgruppe: 8-12 år og deres voksne.


Foto

Skumringstime

Oplæsning i stearinlysets skær
Målet med Nordisk litteraturuge er at sprede nordisk litteratur, stimulere glæden ved at læse og fremme solidaritet og samarbejde på en anderledes og spændende måde.

Som en del af Nordisk litteraturuge, hvor højtlæsere i hele Norden læser op af den samme bog på samme tid, inviterer Gram Bibliotek til hyggelig højtlæsning.

Martin Abrahamsson læser op, og spiller efterfølgende sammen med Ove Bugge og Moesgaard.

Kaffe og kage ved Foreningen Norden

Fri entré - tilmelding ikke nødvendig.

Foto


AFLYST - Familieworkshop: Mød Villads fra Valbys mor

Kan I ikke få nok af historierne om Villads fra Valby, så kom og mød forfatteren Anne Sofie Hammer til vores familielæsecafé på Gram Bibliotek.
Vi skal også dyste om skønne præmier og hygge med boller og kaffe/juice.

foto: les kaner

Børn 50 kr. Fri entré for voksne

 

Foto

Foto


Foto

Bustur til Bogforum

Hvert år deltager mange tusinde bogelskere fra alle steder i landet i tre dages bogfest på Bogforum i Bella Centret.

På Bogforum kommer man helt tæt på forfatterne og får mulighed for en lille snak og en autograf – og de mange stande fra boghandlere og forlag frister med tilbud på gode bogkøb.

Der er mange mennesker og meget at se, så husk gode sko at gå og stå i og måske en god, stor taske til de mange bogkøbs-fristelser.

I år er Bella Centret udvidet med en ny hal på næsten 7000 kvadratmeter - så der er plads til nye scener og masser af bøger.

Det endelige program er endnu ikke offentliggjort, men følg med på Bogforums hjemmeside www.bogforum.dk, på Bogforums Facebook-side eller via Bogforums app – som hentes gratis i App Store eller hos Google Play.
Billetprisen inkluderer bus tur/retur, rundstykker og kaffe/te på vej derover, samt indgangsbillet til Bogforum.

Vi holder kaffepause ved Nyborg lige før Storebæltsbroen.

Turen arrangeres i samarbejde med Personaleforeningen for ansatte ved Haderslev Kommune.

Afgang fra Kulturhuset Bispen, hovedindgangen.


Aflyst - Forbudte bøger

Ord har magt. De kan vælte diktatorer og ryste autoriteter.
Bøger har i tidens løb haft så stor indflydelse, at magthaverne undertiden er blevet bange for dem. Derfor har de forbudt dem, gemt dem væk eller ligefrem brændt dem.

Det er ikke altid lykkedes, at bringe forfatterne til tavshed og de forbudte bøger har overlevet. Men hvad er det for bøger, magthaverne har været bange for? Og hvorfor er de bange for dem? Det vil Leif Søndergaard, ph.d. og Lektor Emeritus ved Syddansk Universitet give sit bud på.

Fra 18 år.


Foto

Knæk en tekst

Inspiration til læsekredse og andre læseheste
Vi får besøg af litteraturanmelder og præst Liselotte Wiemer, der giver gode tips til, hvordan du kan knække en tekst.

Hvordan man får hul på teksten og griber den an både som ivrig boglæser og i samtalen med læsegruppen. Og hvordan får man flere nuancer og vinkler frem i samtalen om bogen? Liselotte vil komme ind på, hvorfor nogle bøger og genrer rører os mere end andre -hvad er det, de kan og hvad er det, de gør? Vi snydes ikke helt for Liselottes gode anbefalinger – hun har lovet at give nogle bud på titler, der er yderst læseværdige og velegnede til læsekreds-snak.

Efter Liselottes oplæg er der mulighed for, at deltagerne kan komme med egne erfaringer og gode ideer til læsningen og læsekredse.

Arrangementet henvender sig til alle bogelskere og også til læsekredse, som måske savner inspiration til snakken om bøgerne.

Vi afholder læsekredsopstarts-møde kl. 17.30 - lige før Liselotte Wiemer går på - for dem, der kunne tænke sig, at komme med i en læsekreds. Hvis du vil deltage i begge arrangementer, skal du tilmelde dig dem enkeltvis.

Der er fri entré, og vi byder på en kop kaffe og et stykke kage.