Haderslev Kommune har otte infostandere ved indfaldsvejene til kommunen.
Fem i Haderslev, to i Vojens og en i Gram. Tavlerne oplyser om kulturelle events, forenings-, turist- og handelsaktiviteter.
Hvem kan benytte infotavlerne?
Foreninger og kulturelle arrangører kan købe annoncer til tavlerne, så længe borgere, turister og gæster kan deltage i arrangementerne. Tavlerne kan også informere om uddannelsesmæssige aktiviteter og kampagner fra kommunen. Alle annoncerede arrangementer skal foregå i kommunen eller have tilknytning til Haderslev Kommune. Vi kan desværre ikke annoncere indvielser, generalforsamlinger, mødeinformationer, sæsonstart på sport, gudstjenester, private loppemarkeder, landsindsamlinger, og rejsegilder.
Vi forbeholder os ret til at fravælge spots, som indeholder stødende billeder eller tekst, politiske eller religiøse budskaber eller strider mod ovennævnte retningslinjer.