- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Trekantslitteratur: Stinestregen og Casper Sand
1. september 2021 Kl. 19:30
Køb billetTegneserieskaberne Stine Spedsbjerg aka StineStregen og “Infection ”-seriens Casper Sand i samtale med vært på Tosset med Tegneserier Mads Bluhm om, hvordan de begge på hver deres måde har taget et kunstnerisk humoristisk livtag med Coronapandemien.
For hvordan skriver man sig egentligt ud af hverdagen? Og kan man gennem humor og tegninger vende virus og krise til noget, som man kan overkomme? Undervejs vil der blive livetegnet fra de to tegneserieskaberes respektive universer.
Med Corona-virussens indtog i verden står alle mennesker pludselig med den samme
udfordring på tværs af landegrænser og kontinenter. Følelsen af frygt, usikkerhed og afmagt
fylder meget hos mange – men samtidig er det også en tid, hvor vi, på trods af afstand, rykker
tættere sammen. Vi har brug for at dele erfaringer og sætte dem i perspektiv.
Og her har litteraturen virkelig noget at byde på! Ikke mindst i kraft af den upolerede og
ufiltrerede litteratur, der spirer frem i Corona-tiden. En del Corona-litteratur udforsker en form
for transformerende identitet, og den er samtidig meget umiddelbar og underfundig. Der er
mere fokus på at eksperimentere med formaterne og tage chancer, og den aktivistiske
deltagelse vægter lige så højt som kvalitet, redaktion og idéen om, at litteratur skal afvikles på
kommercielle betingelser. Som en slags modsvar på tidens usikkerhed og isolation, byder
Corona-litteraturens forfattere på finurlige og humoristiske dopamin-tilskud til vores sløvede
hjerner. Og vi har i den grad brug for humoren, mens vi venter længselsfuldt på, at livet
normaliseres.
Fri entré – med billet
Trekantlitteratur er en del af Trekantområdets Festuge.
Se det fulde program på trekantfest.dk
Detaljer
- Dato:
- 1. september 2021
- Tidspunkt:
-
19:30
- Begivenhed Kategori:
- Kulturhuset Bispen
Sted
- Kulturhuset Bispen, lokale 16
-
Bispebroen 3
Haderslev, 6100 Danmark
Arrangør
- Kulturhuset Bispen