Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

UDSOLGT – To år med Sirius-patruljen

31. januar Kl. 19:00 - 21:00

Pris: 100 KR.

Køb billet
foto

Kom med på en uforglemmelig slæderejse gennem Grønlands smukke men barske natur.

Foredrag af Morten Hilmer

Morten fortæller om sine to år ved Siriuspatruljen – om det isolerede liv i den arktiske isørken, om mødet med isbjørnen, om ensomheden, udfordringerne og alle de exceptionelle oplevelser.

”Jeg kiggede bagud fra hundeslæden en sidste gang. Daneborg blev mindre og mindre for til sidst at forsvinde helt. Min makker og jeg og vores 15 slædehunde havde sat kursen nordpå mod fjeldene i det fjerne, og foran os ventede 4.000 kilometer og mere end fire måneder i den nordøstgrønlandske isørken. Jeg havde slet ingen forestilling om de udfordringer, der ventede – og ingen anelse om, hvilket uforglemmeligt eventyr, jeg skulle få lov til at opleve”.

I dette foredrag om Sirius-patruljen tager Morten publikum med til Nordøstgrønland, hvor Sirius-patruljen kører de lange slæderejser meget langt fra civilisationen. De mange billeder og fortællingerne giver et godt indblik i livet som sirius-mand i verdens største nationalpark – Nordøstgrønland.

Naturfotograf og forfatter Morten Hilmer er en af Danmarks allermest erfarne og hæderkronede naturfotografer med speciale i Norden og de arktiske egne. Tidligere har han gjort tjeneste i Siriuspatruljen i det vilde Nordøstgrønland – derudover har han tilbragt flere år i Grønland.

Morten arbejder meget målrettet med naturbeskyttelse gennem sit naturfotografi og er den ene af kun to danskere, der er medlem af ILCP – en international sammenslutning af fotografer, der arbejder med naturbevaring. Han fotograferer også for WWF – Verdensnaturfonden.

Jeg tror på, at hvis alle gav sig tid til at opleve naturen, ville vi behandle vores klode med større respekt. Det hele starter måske med en fascination og derefter kommer lysten til at passe på, og jeg håber mine billeder kan være med til at starte den fascination.” – Morten Hilmer

Detaljer

Dato:
31. januar
Tidspunkt:
19:00 - 21:00
Pris:
100 KR.
Begivenhed Kategori:

Sted

Gram Bibliotek
Stadionvej 15
Gram, 6510 Danmark
+ Google Maps

Arrangør

Kulturhuset Bispen

Billetter

Køb billet