Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Ord fra Nord – Anne-Cathrine Riebnitzsky

15. september Kl. 19:00 - 21:00

Pris: 80 KR.

Køb billet

OrdFraNord – Litteraturfest i grænselandet inviterer til et møde med bedst sælgende og prisbelønnede forfatter Anne-Cathrine Riebnitzsky.

Der er en ganske særlig dobbelthed på spil i forfatteren Anne-Cathrine Riebnitzsky, der både kan kalde sig forfatter af første grad og Premierløjtnant i hæren. Riebnitzsky er nemlig både uddannet fra Forfatterskolen og som sprogofficer. Kombinationen er usædvanlig – og fra siderne i hendes bøger rejser både poesien og brutaliteten sig.

Anne-Cathrine vil blandt andet fortælle om sin seneste bog ” Vindens port”, der udspiller sig i Andalusien i 1300-tallet. På dette tidspunkt er den muslimske verden langt fremme i forhold til den videnskabelig udvikling og er derfor et attraktivt handelsområde. Andre muslimer, jøder og kristne valfarter til den kendte fæstning Al-Qalat for at handle, men væksten og de gode handelsrelationer vil snart stå sin prøve.

Anne-Cathrine Riebnitzkys første bog var biografien Kvindernes krig (2010) om hendes arbejde med afghanske kvinder.

I 2012 udkom romandebuten Den stjålne vej, som fik BogForums Debutantpris. I 2013 udkom Forbandede yngel som modtog Boghandlerens Gyldne Laurbær. De næste to romaner Orkansæsonen og stilheden samt Smaragdsliberen blev i lighed med de to første romaner nomineret til Weekendavisens Litteraturpris.

OrdFraNord – Litteraturfest i grænselandet er en litteraturevent i det dansk-tyske grænseland. Her kan du møde nordiske forfattere på udvalgte biblioteker nord og syd for grænsen.

OrdFraNord afholdes i et samarbejde mellem Aabenraa Bibliotekerne, Haderslev Bibliotekerne, Sønderborg Bibliotekerne, Verband Deutscher Büchereien Nordschleswig, Foreningen Norden og Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig.

Detaljer

Dato:
15. september
Tidspunkt:
19:00 - 21:00
Pris:
80 KR.
Begivenhed Kategori:

Sted

Vojens Kultur- og Musikhus

Arrangør

Kulturhuset Bispen

Billetter

Køb billet