Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

KidsTour

30. april Kl. 10:00 - 15:00

Køb billet

Velkommen til Kids Tour i Haderslev

Vi glæder os til at byde hele familien velkommen til Kids Tour – en dag, hvor børnene er i fokus, og hvor det ikke handler om at vinde, men om at være med. Med cykling, leg og sjove aktiviteter, sætter vi fokus på glæde og trafiksikkerhed, at dyrke motion og at have sunde værdier – med plads til at boltre sig og hygge sig med familien.

Eventpladsen åbner kl. 10.00 og her finder I en masse sjove aktiviteter for hele familien. Selve cykelløbet skydes i gang med Heat 1 kl. 12.00.
Alle deltagere i cykelløbet får udover oplevelsen, et startnummer, en lækker goodiebag og et fint diplom. Både deltagere, forældre og anden familie/venner er velkomne på eventpladsen, hvor alle aktiviteter er gratis 😊

Kids Tour er et samarbejde mellem Børneulykkesfonden og Momentcph. Al salg af startnumre går ubeskåret til Børneulykkesfonden, for bl.a. at fremme fondens arbejde med at øge børnesikkerheden i Danmark og nedbringe antallet af trafikulykker.

Praktisk information om cykelløbet:

Cykelruten er en ca. 1 km lang rundstrækning, der både er publikumsvenlig og sikkert skærmet af for trafikken. Der er forskellige distancer og starttider (heats) til børnene. Alt efter alder og performance, køres et vist antal omgange. Nedenstående distancer er anbefalede for aldersgruppen.

Heat 1: Kører 2 omgange (anbefalet aldersgruppe: 3-4 årige)
Heat 2: Kører 3 omgange (anbefalet aldersgruppe: 5-6 årige)
Heat 3: Kører 4 omgange (anbefalet aldersgruppe: 6-8 årige)
Heat 4: Kører 6 omgange (anbefalet aldersgruppe: 9-10 årige)

Under hvert heat vil der være 2 voksne fra arrangørerne, der følger børnene rundt på cykel. Den ene vil cykle forrest, og den anden vil cykle bagerst.

På stævnepladsen vil der være opholdszoner, opdelt efter de forskellige aldersgrupper. Disse zoner kan benyttes af forældre og børn til opbevaring af cykler og bagage, både før, under og efter cykelløbet.

Starttider på cykelløb

12:00 Heat 1

12.30 Heat 2

13.00 Heat 3

13.30 Heat 4

 

Vi glæder os til at se jer til et brag af en cykelfest!

 

Køb billetter her.

 

Børneulykkesfonden er en nonprofit organisation. Vi arbejder for at øge børnesikkerheden i Danmark og nedbringe antallet af børneulykker. Vi forebygger og skaber sikre rammer inden for områderne: hjemmet, trafikken og sport/fritid, uden at gå på kompromis med børnenes leg, kreativitet og fysiske udfoldelse. Vi har ambitioner og kæmper for at gøre Danmark til det førende land inden for børnesikkerhed.

Detaljer

Dato:
30. april
Tidspunkt:
10:00 - 15:00

Sted

Damparken, Borgervænget 1, 6100
Borgervænget 1
6100,
+ Google Maps

Billetter

Køb billet