
Huset Jebsen
25. marts 2026 Kl. 19:00
Pris: 100,-
Et familiedynasti i krig og fred
HUSET JEBSEN
Et familiedynasti i krig og fred
Hvordan bliver en familie fra det dansk-tyske grænseland til verdensborgere – uden at slippe forbindelsen til hjemstavnen? Det er den fascinerende fortælling om Huset Jebsen.
I generationer har familien bygget forretninger op i Fjernøsten og tjent formuer på shipping og handel. Men en del af pengene er vendt tilbage til Danmark – til restaurering af slotte, godser, kroer og badehoteller, der i dag står som en del af vores fælles kulturarv.
I bogen og foredraget møder vi fire generationer, der hver især har sat deres præg på både forretning, familie og kultur. Den nuværende frontfigur, Hans Michael Jebsen, deler personlige indsigter i interviews, der giver fortællingen en nutidig stemme.
Huset Jebsen er også historien om et Danmark i forandring: fra krig til fred, fra fjendskab til forsoning mellem danskere og tyskere. En familiehistorie, der spejler udviklingen i hele regionen.
Forfatterne Jens Chr. Hansen (Cavlingpris-vinder) og Flemming Højbo giver et levende indblik i en dramatisk rejse gennem handel, historie og kultur.
Det er en aften, hvor fortid og nutid bindes sammen – og hvor historien viser sig at være mindst lige så spændende som en roman
Huset Jebsen
Detaljer
Dato: 25. marts 2026
Tidspunkt: 19:00
Pris: 100,-
Sted: Månen

